Rhino er en stærk, men ikke alt for intelligent superskurk udklædt som et næsehorn. Rhino er kendt fra Spiderman og Hulk universet og er skabt af Stan Lee og John Romita Sr fra Marvel. Rhino optrådte første gang i tegneseriehæftet “The Amazing Spider-Man
Rhinos kendetegn er hans styrke, store størrelse, manglende intelligens og hans panserdragt og store horn, som minder meget om et næsehorns skin og horn.
Rhino er primært kendt for sine kampe imod Spiderman og Hulk, men Rhino har også skabt problemer fra blandt andet The Avengers.
Rhinos historie
Som ung arbejde Aleksei Sytsevich som håndlanger for den russiske mafia. Her drømte han om magt og om de helt store penge og meldte sig derfor til et forsøg, der skulle gøre ham til en af den russiske mafias supersoldater. Foran en lang række andre ansøgere blev Aleksei Sytsevich udvalgt, da mafiabosserne mente at at hans muskelstruktur passede til forsøget og at hans manglende intelligens ville sikre at han forblev loyal overfor den russiske mafia.
Aleksei Sytsevich kom herefter i intensiv kemisk- og radioaktivbehandling, som efter flere måneder skulle vise sig at bære frugt. Aleksei Sytsevichs hud var nemlig blevet omkapslet af et tykt og kraftfuldt panser, ligesom han midt i panden havde fået placeret et stort og kraftfuldt horn. Både panseren og hornet var lavet med inspiration fra fra et næsehorn og på grund af den inspiration blev den nye supersoldat døbt Rhino.
Herefter blev Rhino sendt på mission i USA, hvor kan fik tildelt en falsk identitet som Alex O´Hirn. Hans mission var at kidnappe den berømte astronaut John Jameson (Søn af Daily Bugle redaktøren J. Jonah Jameson), for derefter at udlevere ham til den russiske mafia. Midt under sin mission blev Rhino dog stoppet af Spiderman og herefter sendt til et stærkt bevogtet fængsel.
Efter få uger i det stærk bevogtede fængsel brød Rhino dog ud, hvorefter han meddelte den russiske mafia at han ikke længere arbejde for dem. Nu havde han nemlig kun én mission – at få hævn over Spiderman.
Film med Rhino
Rhino er sammen med Electro og New Goblin skurkene i Spidermanfilmen “The Amazing Spider-Man 2” fra 2014, hvor han spilles af den amerikanske skuespiller Paul Giamatti.