Joker

Jokeren

Jokeren er en humoristisk og vanvittig superskurk fra Batman universet skabt af DC Comics. Jokeren optrådte for første gang i tegneseriehæftet Batman #1, der blev udgivet i forået 1940 og har sidenhen markeret sig som Batmans værste fjende.

Jokeren er skabt af Jerry RobinsonBill Finger og Bob Kane.

Jokerens kendetegn er hans mange jokes og hans udseende, der minder meget om en cirkusklovn.

Historie

Den sande historie om Jokeren og hans sande identitet, er aldrig nogensinde blevet bekræftet.

Den mest udbredte historie, er dog at han arbejdede som ingeniør på en kemisk fabrik. Dette job opsagde han dog for at forfølge sin drøm om at blive stand-up komiker.

Efter en lang række forsøg, indser Jokeren dog at han ikke kan få succes som stand-up komiker og at han må finde andre metode, for at kunne forsøge sin gravide kone Jeannie. Han indvilliger derfor i at hjælpe to kriminelle med at bryde ind på den kemiske fabrik, hvor han tidligere arbejdede.

Under planlægningen af indbruddet, bliver Jokeren dog kontaktet af politiet, der kan oplyse at hans kone og ufødte barn, er blevet dræbt i en ulykke. Den grådkvalte Joker forsøger herefter at bakke ud af aftalen med de to kriminelle, men de tvinger ham til at fuldføre indbruddet.

Kort tid efter at Jokeren og de to kriminelle er kommet ind i fabrikken, går alarmen dog i gang og politiet og Batman bliver tilkaldt. Dette resulterer i en voldsom skudkamp, hvor de to kriminelle bliver dræbt. Jokeren prøver ubemærket at stikke af, men bliver opdaget af Batman. Batman når dog ikke at fange ham, før Jokeren ved et uheld falder ned i en stor kemikaliebeholder.

Politiet og Batman tror Jokeren er død og forlader stedet. Han kommer dog levende op af beholderen og kan se at hans hud er blevet kridhvid, hans læber er blevet blodrøde og hans hår er blevet grønt. Han har fået samme udseende som en klovn.

Forvandlingen sammensat med hans kone og ufødte barns død, medfører at Jokeren bliver sindsyg og ved hjælp af forskellige kriminelle handlinger er han fast besluttet på at hævne sig på Batman og resten af verden.

Skriv en kommentar